Business – Det gode førstehåndsindtryk

Business - det gode førstehåndsindtryk

Det første indtryk du laver hos et andet menneske kan ikke laves om, og det gælder derfor om at ramme rigtig med det samme. Selvom det første indtryk ikke altid afspejler personen, da der kan være mange ting, som har påvirket dig i løbet af dagen, så er det vigtigt at have forberedt det indtryk, som du gerne vil give. Der er naturligvis også stor forskel på, om du møder folk på arbejdet, i en bar, i skolen eller nede i Føtex. Vi tager forskellige facader på alt efter sammenhængen, hvilket både kan være sundt og usundt i nogle tilfælde.

 

Studier viser, at vi danner et førstehåndsindtryk på 2 sekunder af et andet menneske, hvorefter der kommer et helhedsindtryk efter 4 minutters interaktion. Det er ekstremt hurtigt at afkode et menneske som har eksisteret i flere år. Det indtryk du har fået af vedkommende, er også afgørende for, hvordan du fremadrettet interagerer med vedkommende. Det er klart, at jo længere tid du bruger med et nyt menneske, jo større er chancen for, at du ændrer din holdning og vinkel til personen.

 

Nogle af måderne at forberede sig på at vise den bedste udgave af sig selv på er ved at være velsoigneret, rent og pænt tøj og se præsentabel ud. Derudover er et smil vigtigt, da det virker imødekommende og giver lyst til at lære personen at kende. Store udsving i personligheden er derimod en farlig tendens. Det er farligt, da hjernen laver statistiske sammenhænge, hvor spektakulære præstationer eller unormale måder at opføre sig på vil danne ramme for, hvad det nye bekendtskab forventer fra din side. Det vil med andre ord sige, at det du viser ved første møde, er det vedkommende forventer at se igen næste gang. Så du skal opføre dig på samme måde, som du ville gøre ved næste møde.

 

I forretningslivet kan et godt førstehåndsindtryk være Alpha og omega for en vigtig aftale, og her skal den gerne sidde lige i skabet første gang. Derfor er flere virksomheder begyndt at bruge gæsteregistreringer, som sikrer at alle udefrakommende får den samme behandling. På den måde får forretningsforbindelsen en positiv opfattelse af både dig og din virksomhed. Samtidig får du et overblik over de besøgende, hvorved du kan forberede dig på mødet.